Nemkonto
English

NemKonto i udlandet

Borgere, der er udrejst af Danmark og bor i udlandet, kan også have en NemKonto.

Hvis du er udrejst af Danmark og modtager offentlige ydelser, bør du også registrere en NemKonto.

Du er ikke forpligtet til at have en NemKonto, når du er udrejst af Danmark. Men modtager du offentlige ydelser, kan du med fordel registrere en NemKonto. På den måde vil dine ydelser automatisk blive udbetalt til din konto. 

Din NemKonto kan både være en konto i et dansk pengeinstitut, men den kan også være en konto i et udenlandsk kreditinstitut. Du er selv med til at vælge din NemKonto. Du kan registrere din NemKonto via selvbetjeningsløsningen her på siden. 

Opdateret d. 16. august 2024