Nemkonto
English

Myndigheden skifter pengeinstitut

Når en myndighed skifter pengeinstitut eller får oprettet en ny aftale med det eksisterende pengeinstitut, skal myndigheden være opmærksom på, at de har ansvaret for at foretage nogle rettelser i forbindelse med integrationen til NemKonto.

Som udbetalende myndighed

Når myndigheden laver en ny aftale med et pengeinstitut, er der to ting, der skal ændres i de oplysninger, myndigheden sender med i sin betalingsfil.

PI-aftalenummeret: 

Myndigheden vil altid få et nyt PI-aftalenr. Et PI-aftalenr. er det aftalenummer, som knytter sig til den aftale, myndigheden har indgået med det nye betalingsafviklende pengeinstitut. PI-aftalenr. er en del af sikkerheden i pengeinstituttet.

Konto hvorfra pengene hæves: 

Den nye konto i pengeinstituttet, hvorfra pengene til en udbetaling skal hæves, skal bestå af et fire-cifret reg.nr. samt et ti-ciftret kontonr.

Både PI-aftalenummeret og kontonummeret skal ændres i myndighedens opsætning. For oplysninger om hvordan dette gøres, bedes myndigheden kontakte deres dataleverandør eller deres systemsupport. Se evt. snitfladebeskrivelsen side 47 og 48.

Hvis myndigheden ikke får ændret overstående, vil betalingen fremadrettet blive afvist af pengeinstituttet. Det er myndighedens eget ansvar at få gensendt betalingerne med de korrekte informationer.

Som virksomhed

Når myndigheden skifter pengeinstitut, vil den konto, som myndigheden bruger til at modtage penge på, ofte også ændre sig. Myndigheden skal derfor kontakte den nye bank for at få registreret en af deres konti som myndighedens/virksomhedens (CVR-nummerets) nye NemKonto.

Opdateret d. 6. maj 2024