For enkeltmandsvirksomheder er der ingen krav om, at virksomheden skal eje sin NemKonto. Det betyder, at din virksomheds NemKonto ikke behøver at være registreret som en virksomhedskonto, men kan være privatejet. Det er dog pengeinstituttet, der afgør, om de vil tillade, at en virksomhed benytter en privatejet bankkonto. Flere banker ser et problem i at køre erhvervsøkonomi over en privat konto. Årsagen til dette er, at der er forskellige rettigheder for henholdsvis private konti og erhvervskonti i forhold til f.eks. hvidvask og forsikring.
Flere banker kræver derfor, at der oprettes en erhvervskonto.
Mht. andre typer virksomheder bør du kontakte dit pengeinstitut.